- Forside
- Referencer
Udtalelser fra glade kunder
"Jeg kendte ikke Niels forud for vores træningsseance i dag, men anbefalinger fra nogen af de vante MTB folk her i Viborg havde gjort mig nysgerrig på at få lidt hjælp til at komme bedre rundt på de lidt større forhinderinger i Ødalen.
Sammen med Niels havde jeg fornøjelsen af at gennemgå nogle få basisting på cyklen, og så blev der ellers taget hånd om mine personlige udfordringer på sporet. Niels er en coach lige efter mine forventninger. Hurtig til pointen og præcis i sin vejledning. Progressionen var spot on og meget tillidsvækkende. Det blev på intet tidspunkt langtrukkent, og pludselig var tiden ved at være gået. Vi nåede langt rundt omkring på sporet, og der er rigtig mange ting, jeg gerne vil udfordre fremadrettet, også med Niels' hjælp.
PS: Niels er faktisk rigtig rar, har masser af humor og er behagelig og tryg at være sammen med...."
"Har længe haft forskellige udfordringer med et teknisk lokalt spor her i Viborg... men efter 2 timers super fantastisk teknik kursus med Niels er sporet nu blevet MEGET sjovere at køre. Jeg kan i den grad anbefale et teknik kursus med Niels. Nogle af de bedste penge jeg har brugt ifm MTB."
"Det er altid en fornøjelse at møde op til teknikkursus. Jeg blir mødt af en meget forberedt Niels, der altid har gennemtænkt hvad der skal repeteres, og hvad nyt der skal indøves. Der er 100% fokus på alle detaljer og der blir øvet igen og igen.
Niels er meget tålmodig -forstående og bund seriøs. Første gang jeg skulle på kursus havde jeg det sådan lidt - er jeg nu god nok og har jeg mod til det.... Men Niels er lynhurtig til at forstå, hvad jeg synes der er svært og måske lidt grænseoverskridende og underviser ud derfra.
Så kan kun give ham mine allerbedste anbefalinger. Vil ønske mange vil give sig selv den oplevelse...."
"Niels er både ham, der styrer min generelle træningsplan og samtidig er han den bedste instruktør til både indoor cycling, TRX og nu også stræk. Hans træning er altid med et glimt i øjet, i øjenhøjde, velfunderet og med glæden i højsædet.
Jeg er afhængig!"
"Tusind tak for 6 Onsdage i træk i dit kyndige selskab. Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg føler jeg har rykket mig og hvor meget du har givet os med i rygsækken som vi så bare kan åbne og gøre brug af. Nu bestemmer vi så selv hvor meget vi vil øve os for at blive bedre. Endnu engang tak og STOR anbefaling herfra "
"Tak for en super god træning på sporet. Jeg har lært meget og fået flyttet mange grænser. Det er fedt, at du også giver gode råd om, hvordan man gør det smartest på opkørslerne. Du har lært os en masse, som jeg vil bruge næste gang, jeg kommer ud at træne.
Det kan kun varmt anbefales at bruge dig som instruktør."